Din professionelle samarbejdspartner inden for kemi

LØSNINGER DU KAN STOLE PÅ

Kølervæske

Kølervæske, kølevæske, frostvæske – kært barn har mange navne. De er dog alle rigtige i en vis grad. Væsken hedder kølervæske, fordi den er beregnet til bilens køler. Men den køler samtidig ned, hvorfor kølevæske også giver mening. Samtidig frostsikrer væsken også din bil, hvorfor frostvæske også er et passende udtryk. Skal du ud og købe væsken, skal du altså gå efter termen kølervæske.

Hvordan fungerer kølervæske?

Når motoren på en bil er i gang, forbrænder bilen brændstof. Det skaber en hel del varme, og motoren har derfor behov for at blive kølet ned løbende. Det hjælper bilens køler med tilhørende kølervæske med. Køleren findes forrest på bilen, hvor den egentlig fungerer som en lille radiator med en termoventil, der hele tiden holder øje med bilens temperatur. Når temperaturen når et givent leje, åbnes kølesystemet automatisk, hvorved kølervæske sendes ud i motoren for at påbegynde nedkøling. Det er et lukket kredsløb, hvor kølervæsken løber retur til køleren og bliver kølet ned på ny ved hjælp af bilens luftgennemstrømning. Kølervæske er altså en af de essentielle væsker på bilen, da bilen ellers vil overophede ved brug.

Kølervæske hjælper med mere end blot at køle motoren. Det hjælper også til at frostsikre bilen, da det består af vand tilsat glukol samt andre tilsætningsstoffer, der kan smøre motorens dele og modvirke tæring. Tilsætningsstofferne der modvirker tæring nedbrydes dog over tid. Derfor anbefales det at skifte kølervæske min. 1 gang årligt. Når du skifter kølervæske, skal du huske at tilsætte vand i samme mængde til kølere.

Forskellige farver kølervæske

Kølervæske er ud over de tidligere listede ingredienser desuden tilsat farvestof. De mest almindelige farver indenfor kølervæske er rød og blå. Der findes dog også grøn og lilla kølervæske. Forskellen ligger i, hvad der er tilsat kølervæsken af tilsætningsstoffer.

Den blå kølervæske er som udgangspunkt til støbejerns-motorer, hvor den røde er til aluminiums-motorer. Dette skyldes, at de forskellige typer motorer har behov for forskellige tilsætningsstoffer. I bund og grund afgøres det som regel af alderen på din bil, hvilken type kølervæske den skal have. Man bruger ofte tommelfingerreglen, at hvis din bil er fra før 2000 er det blå kølervæske, og er den fra senere, skal du bruge rød.

Du skal undlade at blande kølervæsker med forskellige tilsætningsstoffer, så bruger du i forvejen en ethylenglykol-baseret kølervæske, så skal du efterfylde med samme type og omvendt.